fredag, september 28, 2007

Opdatering

Det er lidt af en pause, jeg har taget fra min blog. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, jeg har bare ikke haft så meget lyst til at skrive, og der har været alt for meget at skrive om :-)

Jeg har arbejdet på rigtig mange fronter i min slægtsforskning. Jeg har dels udarbejdet engelske oversigter til slægtninge i USA og Australien, og dels har jeg indsamlet oplysninger om efterslægt for flere af mine slægtsgrene.

At indsamle efterslægtsoplysninger har været rigtig sjovt, fordi jeg har fået et godt indblik i hvilke slægtninge, der har omgivet mine aner.

Jeg har i den senere tid indset, at når jeg samler mange oplysninger i løbet af kort tid, så tyr jeg tilbage til mine word-oversigter istedet for at lægge kildehenvisningerne ordentligt ind i Legacy. Nå, det må jeg få rettet op på senere!

Jeg må konstatere, at min indsats i de sidste måneder har været fokuseret på undersøgelser og indsamling af data snarere end på formidling. Det skyldes også, at jeg har mange kontakter til slægtninge, som jeg gerne vil holde "liv" i.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jamen, så velkmmen tilbage, lystes man til at sige.

Kunne du ikke forklare lidt nærmere omkring dine wordoversigter.

Hilsen

Søren

Lisbeth sagde ...

Hej Søren.

Tak for det :-)

Vedr. word-oversigter:
Når jeg indsamler mange data i løbet af kort tid, så har jeg ikke tålmodighed til at lægge kildehenvisnger og -tekster ind i Legacy. Så vil jeg have hurtigt overblik, og så skriver jeg oplysninger ind i word og klipper tekster (f.eks. folketællinger)fra internettet.

På langt sigt er det jo dumt, for Legacy kan jo give det samme overblik. Jeg er bare for utålmodig.

Gav forklaringen nogen mening?

hilsen Lisbeth

Anonym sagde ...

Hej Lisbeth

Vær velkommen her igen!

Jeg sidder og forbereder årets julekalender (det er bare så hyggeligt), og den begynder at dukke op fra 1. december, så er det altså ikke fordi jeg har hugget din idé fra sidste år, for eg havde faktisk også idéen sidste år, men fik bare ikke gjort noget ved det.

Det, som jeg har ladet mig inspirere af hos dig, er at lægge den i bloggen, der selv kan datostyre. Dvs. jeg kan sidde nu og lave det hele og fra 1. december, så pibler alle indlæggene bare frem af sig selv. Til den tid er de også nye for mig selv 8)

Hilsen
Hanne

Lisbeth sagde ...

Hej Hanne

Jamen det lyder da hyggeligt, jeg glæder mig til at følge med i den.

God fornøjelse med din flytning. Det er bare noget af det mest spændende, når man tager et nyt hjem i brug.

hilsen Lisbeth

Anonym sagde ...

Jeg er snart ved at være klar til at flytte og glæder mig meget! Det er jo en stor omvæltning i ens liv, men nu skal det altså være.

Begynder du ikke snart at skrive igen?

../Hanne