Lisbeth Baks slægtsblog

Farvel og tak

2008-02-29T11:53:00.002+01:00

Jeg har besluttet at lukke min blog ned. Jeg har ikke fået skrevet så meget den seneste tid, og det er jo det, der efter min mening er formålet med en blog.

Sagen er den, at jeg ikke har haft så meget tid til slægtsforskning. Jeg er ved at skrive bacheloropgave i Historie på Åbent Universitet, og det vil jeg prioritere.

Jeg har været glad for bloggen, idet den har haft en funktion, jeg ikke synes, har kunnet opfyldes på min hjemmeside. Dog har det været en ulempe, at den er etableret på en anden platform og ikke er integreret i hjemmesiden.

Når jeg er færdig med min opgave, vil jeg tage min hjemmeside op til revision eller bare til opdatering. Nu må jeg se!

Under alle omstændigheder - tak for nu.

Julestemning

2007-12-21T10:57:00.000+01:00

Nu er det meget tæt på jul, og jeg vil dele en rigtig sød og julet video med jer fra Youtube - med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår:

Et julegaveønske for arkiv-elskere?

2007-12-18T21:01:00.000+01:00

Hører du til dem, der elsker stemningen og lugten på arkivet eller i et bibliotek med gamle bøger, så er dette måske lige det ønske, du mangler til din ønskeseddel.

Firmaet CB I hate perfume har lavet en parfumeserie, der dufter som gamle bøger: CB Experience in the Library.

Juletid

2007-12-13T21:35:00.000+01:00

Nu er det snart jul, og der venter dejlige juledage forude. Jeg vil gerne ønske jer, der kigger forbi en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

I dette år er der ikke sket de store forandringer eller tilføjelser på min hjemmeside og blog. Det skyldes ikke, at jeg har beskæftiget mig mindre med slægtsforskning - nærmest det modsatte. Jeg har haft travlt med at indhente informationer og ikke afsat tiden til at formidle resultaterne.

Jeg har også brugt en del tid til at sætte mig ind i mit nye slægtsprogram Legacy. Den tid jeg har brugt, har været godt givet ud. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem den måde, man lægger data ind og de muligheder, der er for at trække data ud. Indtil videre er jeg rigtig glad for det.

Hjemkommen fra arkivet

2007-11-29T16:16:00.001+01:00

Nu er jeg så hjemme igen - med en masse fotos af arkivalier. Først skal jeg ordne dem og have et overblik over hvilke retssager, jeg har arkivalier med hjem fra. Mette Kirstine var involveret i en del!

Så må jeg nok også ret hurtigt til at læse - så jeg kan træne min læseevne.

Senere må jeg til Viborg igen. Den sidste dag gik batteriet dødt i mit kamera, så jeg fik ikke de sidste arkivalier affotograferet.

2. dag på Landsarkivet i Viborg

2007-11-21T19:18:00.000+01:00

Nu har jeg så været to dage i Viborg. Der er rart at være på Landsarkivet. Personalet er meget hjælpsomme, og arkivalierne bliver fundet frem hurtigt. I dag har jeg affotograferet en del arkivalier, så det bliver det seje træk med at læse dem, når jeg kommer hjem.

Mette Kirstine har jeg fundet i protokollerne fra Tugt- og Forbedringshuset i Viborg. Hun sad der i 5 år. Dagen før hun blev løsladt, fik hun et par nye træsko at rejse hjem i!

Tur til Landsarkivet i Viborg

2007-11-15T20:23:00.000+01:00

I næste uge skal jeg en tur til Landsarkivet i Viborg. Det er faktisk første gang, selvom jeg har interesseret mig for slægtsforskning i mange år. Jeg glæder mig meget, men jeg frygter også lidt, at mit kendskab til gotisk skrift ikke er tilstrækkeligt.

Jeg skal dykke ned i historien om en af mine aners bror Jens Larsen og hans kone Mette Kirstine Christensdatter. Jens var bror til min ane Jesper Larsen.

Museumsforstander H.P. Hansen fra Herning Museum skrev en artikel om Mette Kirstine i 1921. Hun skulle have huseret som tyv i dele af Jylland og endte med en tur i Tugthuset i Viborg.

Det er jo ikke en helt almindelig skæbne, så der skal nok være "spor" efter hende i arkivalierne.

Jens og Jesper var født i Skree i Sinding sogn. Jeg har for nylig fået en kopi af et foto af Skree fra en slægtning.

Opdatering

2007-09-28T17:19:00.000+02:00

Det er lidt af en pause, jeg har taget fra min blog. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, jeg har bare ikke haft så meget lyst til at skrive, og der har været alt for meget at skrive om :-)

Jeg har arbejdet på rigtig mange fronter i min slægtsforskning. Jeg har dels udarbejdet engelske oversigter til slægtninge i USA og Australien, og dels har jeg indsamlet oplysninger om efterslægt for flere af mine slægtsgrene.

At indsamle efterslægtsoplysninger har været rigtig sjovt, fordi jeg har fået et godt indblik i hvilke slægtninge, der har omgivet mine aner.

Jeg har i den senere tid indset, at når jeg samler mange oplysninger i løbet af kort tid, så tyr jeg tilbage til mine word-oversigter istedet for at lægge kildehenvisningerne ordentligt ind i Legacy. Nå, det må jeg få rettet op på senere!

Jeg må konstatere, at min indsats i de sidste måneder har været fokuseret på undersøgelser og indsamling af data snarere end på formidling. Det skyldes også, at jeg har mange kontakter til slægtninge, som jeg gerne vil holde "liv" i.

Flere bolde i luften

2007-05-22T22:46:00.000+02:00

Jeg har i den seneste tid arbejdet med flere ting på én gang. Det plejer jeg nu ikke, men sådan blev det, og så går der jo længere tid, før jeg bliver færdig.

Jeg har dels haft gang i mine aners udvandrede søskende. Jeg har via min mors fætter fået kontakt til en slægtninge derovre (min mors kusines datter) og har modtaget en meget sød mail fra hende. Jeg er nu ved at lave en engelsksproget udgave af vores fælles aner, som jeg vil maile til hende. Jeg har også fået en del arkivalier i hus, som jeg har bestilt via diverse amerikanske arkiver m.m.

Derudover blev jeg lige optaget af en gammel sag igen. Det drejer sig om min ældst kendte ane på mands-siden i mit anetræ. Jeg blev ledt ind på det via et spørgsmål på hammerum-herred.dk. Udvekslingen af informationer ses her.

Det sidste, jeg har været igang med er at samle oplysninger om mine oldeforældres efterkommere - på min farfars side. Jeg har sendt de oplysninger, jeg har fået samlet indtil nu, til min faster Karen, som ved utroligt meget og har hjulpet mig adskillige gange.

Slægtninge i Amerika

2007-05-01T13:04:00.000+02:00

Jeg har den seneste tid brugt en tid på at eftersøge mine oldeforældres søskendes skæbne i Amerika. Det er fascinerende sådan at dykke ned i helt nyt forskningsområde. Jeg har dels søgt efter oplysninger på Ancestry.com og dels hos historiske/slægtshistoriske foreninger rundt omkring i USA.

Jeg har også læst en mængde litteratur om udvandringen og om danske udvandrere i USA.

Det er lykkedes mig at finde en del oplysninger. Dog har det ikke været muligt at finde bare et enkelt spor efter min morfars bror Carl. Nu venter jeg spændt på at få tilsendt hans adresse fra min mors fætter. Så håber jeg, jeg får noget mere præcist at gå efter.

Det har været sjovt at søge på Ancestry.com, fordi navnene ikke altid er forstået af den, der har indlagt dataene i søgesystemet. Således er Niels blevet til Veits og Einar Skov er blevet til Imar Skoe. Nogle gange har jeg søgt hele townships igennem for at finde en person.

Jeg har i mange år arbejdet mig bagud i slægten og ikke så meget til siderne, men i den seneste tid har jeg søgt at finde så mange oplysninger om efterslægt, som jeg har kunnet skrabe sammen, og jeg er stadig i gang. Ligesom mit liv i dag ikke er komcentreret om min egen familie, således har mine aner jo også været omgivet af slægtninge og naboer.

Det er interessant at vide, at da min morfar lå som soldat ved grænsen under 1. verdenskrig, så var hans bror i Frankrig som en del af de amerikanske styrker. Her blev han som mange andre amerikanske soldater gasforgiftet.

Fortællinger på hjemmeside

2007-04-20T18:40:00.000+02:00

Jeg har lagt en smule om på min hjemmeside i dag. Jeg har lavet Månedens historie om til Fortællinger. Det er lidt hurtigt efter, jeg lancerede dem, men jeg synes allerede, det var lidt anstrengende at skulle lave en historie hver måned.

Den seneste tid har jeg været interesseret i at se, hvordan det gik de, af mine aners slægtninge, som udvandrede. Jeg har læst en masse litteratur om udvandringen samt forsøgt at efterspore, hvad der blev af disse slægtninge.

Jeg håber at vende tilbage inden længe med flere oplysninger om dem.

Arkivering

2007-03-23T16:54:00.000+01:00

I forbindelse med mine overvejelser om, hvordan jeg skal holde styr på mine arkivalier, billeder, kort, litteratur m.m., har jeg set på forskellige programmer. Desværre har jeg ikke rigtig fundet et program, som kan alt det, jeg synes, det skal kunne.

Som nævnt i går har jeg valgt PaintShopPro til at holde orden på mine fotos, men jeg ville egentlig have haft et program, der kunne håndtere alle former for materiale.

Jeg har set på Genota, Clooz og her de sidste dage på Heritage Collector Suite. De to første var lidt omstændelige og ikke særligt gode til billedfiler. Den sidste kan inkorporere alle fil-typer, men jeg synes, den "blander" sig for meget i filplaceringerne, og den kan ikke så meget mere end PaintShopPro til, at jeg vil give de ekstra penge ud.

Det er faktisk ærgerligt, at det ikke er lykkedes mig at finde lige dét program, jeg har brug for. Så hvis du derude har nogen idéer - så sig endelig til!

Legacy

2007-03-21T17:34:00.000+01:00

Jeg er her stadig!

Jeg har i den sidste tid arbejdet med at sætte mig ind i mit nye slægtsprogram Legacy. Jeg har anskaffet instruktionsvideoerne, og det har været en virkelig god investering, selvom jeg også har læst manualen.

Jeg synes ikke, det har været helt nemt at overskue alle mulighederne, men det har været vigtigt for mig, da jeg vil organisere mit slægts-materiale på en ny måde. Indtil nu har jeg haft mapper med oversigt over hvert ægtepar med tilhørende kildeudskrifter og kopier af billeder m.m. Jeg har været igang med at overføre alle mine håndskrevne kildenotater til word-filer for hver enkelt person.

Jeg har sorteret materiale - både i mapper og på computeren efter anenumre, og det har været OK, sålænge materialet var begrænset, og jeg fortrinsvis beskæftigede min med mine aner og deres børn. Det har dog givet en del problemer efterhånden som jeg inddrager efterslægt noget mere. Dem har jeg også forsøgt at rubricere under anerne. Det er dog blevet ret uoverskueligt, når jeg har forsøgt at placere eksempelvis indskannede kilder vedrørende et ægtepars børn og børnebørn under det samme anenummer!

Det har også været besværligt at have flere steder, hvor oplysninger skulle opdateres, f.eks. både i mit slægtsprogram og i en word-fil.

Derfor har jeg besluttet ved overgangen til Legacy, at jeg ville anvende programmets mulighed for at inkorporere kilder og billeder. Jeg vil fremover sortere materiale under de entydige numre, som Legacy tildeler hvert ægtepar og hver person.

De kilder, jeg har i afskrift, vil jeg lægge ind i Legacy både med kildeteksten og et indskannet billede, så kan jeg smide kopien ud. De kilder, jeg har i original, vil jeg skanne ind, og originalen vil jeg arkivere.

Legacy har så mange muligeheder for at lave rapporter, at jeg nemt kan få overblikket over en persons kildemateriale uden at skulle lave word-oversigter mere.

Fotos har jeg valgt at organisere med PaintShopPro's indbyggede foto-organisering. Jeg har afprøvet en del foto-organiseringsprogrammer, men PaintShopPro er den der bedst klarer at tilføje emneord til billederne, således at jeg kan tilføje navne og numre, stednavne m.m.

Alt dette vil selvfølgelig tage noget tid, og jeg har allerede brugt lang tid på at sætte mig ind i de forskellige programmer og afprøve mulighederne, men jeg tror, det er tid givet godt ud, som kan spare mig for mange besværligheder med at omorganisere sidenhen.

Månedens historie februar 2007

2007-02-23T13:29:00.000+01:00

Jeg har lagt månedens historie for februar ud på min hjemmeside. Jeg viser denne gang nogle børneportrætter. Dette billede er et udsnit af et foto af min far:

Vintersne

2007-02-23T11:30:00.000+01:00

I går måtte jeg som mange andre tage en feriedag - og det var jo ret hyggeligt med al den sne:

Jeg har ikke været så flittig med min blog her efter nytår. Det skyldes dels, at jeg er igang med at fundere over, hvordan jeg skal bruge mit slægtsprogram Legacy og dels at, jeg har fået nyt arbejde (dejligt!).

Jeg har tænkt mig at lægge kildetekster og tilhørende filer ind i Legacy - men først skal jeg finde en ny måde at systematisere billedfilerne på. I øjeblikket anvender jeg anenumre, og så lægger jeg filer vedrørende efterkommere ind under anerne - men det er allerede ret uoverskueligt. Jeg har tænkt mig at anvende Legacys ægteskabsnumre som arkiveringsgrundlag - men skal lige gennemtænke det.

Månedens historie

2007-01-31T16:29:00.000+01:00

Min hjemmesides centrale indhold er anelister/-tavler og anebeskrivelser. Der er dog en del historier, som ikke lige kan passes ind i det system. Derfor har jeg lavet Månedens historie. Her vil jeg fortælle historier fra slægtens historie med en anden vinkel. Det kan være, jeg omtaler et billede eller måske en slægtning til en af mine aner.

Jeg har med vilje lagt historierne på hjemmesiden og ikke her på bloggen. Bloggen bruger jeg mest til at fortælle om arbejdet med slægtsforskningen - ikke egentlige beretninger om slægten. Derudover er indlæggende på bloggen korte, hvorimod månedens historier godt kan komme til at fylde lidt.

Læs den første i rækken af historier: Januar 2007, der handler om en afskedsgave!

Legacy

2007-01-19T13:31:00.000+01:00

Jeg har brugt den sidste tid til at sætte mig mere ind i mit nye slægtsprogram Legacy. Jeg har købt nogle instruktionsvideoer, som har givet rigtig meget information.

Jeg har tidligere forsøgt at holde styr på min slægtsdata ved diverse word-oversigter, men det har været anstrengende at skulle sørge for at opdatere både i mit gamle slægtsprogram og i word-oversigterne.

Jeg tror, at mærknings- og søgefaciliteterne sammen med mulighederne for at inkorporere kildetekster, der er i Legacy, vil give mig det overblik, jeg tidligere har arbejdet hårdt for. Selvom det selvfølgelig også bliver et pænt stykke arbejde, at lægge kildetekster ind i Legacy.

Slægtsforskning i 2007

2007-01-14T21:40:00.000+01:00

Nu har jeg så haft lidt tid til at tænke på min slægtsforskning for det nye år, og har bestemt mig for nogle indsatsområder. Jeg har noteret dem på et gammelt katalog-kort:

Spøg til side. Jeg har lavet kortet med Catalog Card Generator.

Nå! Det, der står på kortet, er der nu ikke noget i vejen med - der er dog ikke nogen prioritering i nummereringen.

Jeg vil forsøge at skabe mig et overblik over de data og de dokumenter/akivalier, jeg har indsamlet. Hvis det er muligt, vil jeg også anskaffe noget syrefrit opbevaringsmateriale, så jeg kan passe på mine gamle dokumenter og billeder.

Dernæst vil jeg dokumentere og organisere. Til det skal jeg anvende mine nye programmer - slægtsprogrammet Legacy og billedredigeringsprogrammet PaintShopPro. Først vil jeg dog lære dem at kende.

Jeg vil også i lighed med i 2006 bruge tid på at holde kontakt til mine slægtninge og andre, som har hjulpet mig. Jeg vil også fortsat informere dem via min hjemmeside og bloggen her.

Til sidst: ude til venstre på kortet står der Husk det er en hobby. Det er fordi, jeg kan have en tendens til at behandle min hobby som et stykke arbejde, der skal gøres. Jeg må huske at nyde det!!

Nytårsforsætter

2007-01-01T14:58:00.000+01:00

Nytåret er sådan et naturligt tidspunkt at se frem på det kommende år, og jeg laver altid for mig selv nogle nytårsforsætter. Det er lidt træls, for jeg er ikke særlig god til at holde dem.

I år kunne jeg godt tænke mig at strukturere min slægtsforskning, for jeg er ret slem til at blive optaget af først det ene og så det andet. I år vil jeg dog tænke mig lidt om, før jeg beslutter mig.

Så i stedet for at præsentere jer for mine overvejelser nu, vil jeg vise jer, hvor jeg sidder og arbejder med min slægtsforskning.

Min arbejdsplads på repoen på 1. sal - jeg ønsker mig en større skærm:

Mit arkivskab, som indeholder noget af mit slægtsmateriale, og som jeg har anskaffet for nyligt:

Nogle af mine bøger:

Julekalender-foto, 24. december

2006-12-20T10:49:00.000+01:00

Jeg slutter min foto-julekalender af med dette billede af min farfar og farmor, der står med juletræ og juleand foran Klinting skole.

Jeg ønsker alle jer ude i cyberspace en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Julekalender-foto, 23. december

2006-12-20T10:48:00.000+01:00

Dette billede må være taget efter jul. Jeg tror min storesøster er ude at hænge noget op til fuglene.

Julekalender-foto, 22. december

2006-12-20T10:47:00.000+01:00

Billedet i dag er fra de første år, efter at mine forældre var flyttet til Rye skole. Det er lidt skævt - men jeg synes, det ser hyggeligt ud, og jeg kan huske, når vi sad i gården og spiste om sommeren. Min storebror ser sjov ud med sine solbriller.

Julekalender-foto, 21. december

2006-12-20T10:46:00.000+01:00

Dette billede af min far og min onkel Ejner er rigtig sjovt. Det er jo bare en hverdagssituation, men de ser lidt selvhøjtidelige ud med deres alvorlige miner og jakkesæt!

Julekalender-foto, 20. december

2006-12-20T10:45:00.000+01:00

Billedet i dag er fra min fars barndom. Han er på sommerferie på Bakgården, hvor han er ude at køre på selvbinderen med sin ældre fætter Karsten og en af sine søstre.

Julekalender-foto, 19. december

2006-12-16T15:56:00.001+01:00

Billedet i dag er fra 1920'erne. Det er min mor der står med armene bag hovedet. Hun er på tur med søndagsskolen.

Julekalender-foto, 18. december

2006-12-14T10:16:00.002+01:00

Billedet her viser Rye Skole set fra skolegården. Mor er på vej hen mod vores del af skolen. Vi boede i den bageste del og skolelokalet lå mellem vores lejlighed og lærerindens, som holdt skole. Til venstre ligger gymnastiksalen. Den hvide bygning er den gamle skole, der blev erstattet af den nye i slutningen af 1800-tallet. Den indeholdt garage, vaskehus m.m. Stråtaget ser helt fint og glat ud. Senere voksede der husløg. Jeg har stadig en aflægger fra de husløg, der voksede på taget.

Jeg er glad for billedet, fordi vi har så få billeder, der viser skolen. Jeg har været på jagt efter billeder af selve skolen - uden særligt meget held. Det billede, jeg bruger til illustration på min hjemmeside i beskrivelsen af min mor og far, er taget før deres tid på skolen. Det er et billede, jeg har fået af Lokalhistorisk arkiv i Gørlev.

Julekalender-foto, 17. december

2006-12-14T10:16:00.001+01:00

Dette fine billede af min mor, der mader min storesøster er taget ved Klinting skole. Min mor ser så ung ud, men hun var faktisk 33 år, da hun fik min storesøster.

Julekalender-foto, 16. december

2006-12-14T10:15:00.001+01:00

Vi har været ude at købe ind til julen i dag. Derfor kommer billedet lidt sent på i dag.

Meget passende er billedet i dag min mor, der køber ind hos mælkemanden. Bemærk de hvide flasker på taget, det er de brugte returflasker. Jeg har lige set på Arlas hjemmeside, at de hvide mælkeflasker blev erstattet af de brune i 1959. Så billedet her er taget mellem 1956 og 1959.

Da vi boede i Rye skole, havde vi mange handlende, der kom til os i bil. Vi havde mælkemand, slagter, fiskehandler, brød- og sodavandsbil. Jeg husker tydeligt, hvad vi købte hos slagteren. Han havde pålægget pakket i papir, og når vi købte hakket kød og leverpostej, så tog han den mængde, vi skulle bruge og foldede papir om det. Selv da vi flyttede ind til Gørlev stationsby, vedblev slagteren og fiskehandleren at komme hos os.

Julekalender-foto, 15. december

2006-12-14T10:14:00.000+01:00

Denne tilbagelænede unge mand er min far. Han er på cykeltur efter sin studentereksamen, og ser ud til at hygge sig!

Julekalender-foto, 14. december

2006-12-14T10:08:00.000+01:00

Dette billede er igen fra min barndom i Rye skole. Far havde en stor køkkenhave, der gav sit store bidrag til familiens forsørgelse. Her ses min storesøster og min mor en dejlig sommerdag ved vores meget store aspargesbed. Mor har aspargesjernet i hånden. Bagved blomster æbletræerne og i baggrunden ses taget af skolen.

Køkkenhaven var lejet af en nærtliggende landmand, og var faktisk en del af den gamle skolelod. En søn på gården har for ikke lang tid siden fortalt mig, at lang tid efter at vi var flyttet, dukkede der stadig asparges op!

Julekalender-foto, 13. december

2006-12-13T13:18:00.000+01:00

I dag har jeg valgt et dejligt sommerbillede af min mor og faster Hanne. De sidder sikkert i Blåbjerg plantage.

Julekalender-foto, 12. december

2006-12-11T14:40:00.000+01:00

Billedet i dag er fra min mors konfirmation. Hun står sammen med sin mor og sine to søstre. De er fotograferet på oldefars gård Fuglsanggård ved Gesten. Min mormor var alene og har ikke haft plads til en konfirmationsfest. Måske har oldefar holdt konfirmationen, min mor boede to år hos dem efter sin fars død.

Det er et dejlig billede, fordi min mor ser så glad og sød ud.

Julekalender-foto, 11. december

2006-12-11T14:33:00.000+01:00

Dette billede viser min mormor, der sidder med en lille niece. Min mor er den store pige. Jeg ved faktisk ikke hvem niecerne er - måske er det børn af min mormors halvbror Rasmus.

Julekalender-foto, 10. december

2006-12-07T12:39:00.000+01:00

Dette billede af min farfar og farmor med deres børn er et dejligt dagligdagsfoto. Det er min far, der står i forgrunden.

Julekalender-foto, 9. december

2006-12-07T12:38:00.002+01:00

Min mormor og mor sidder på Gesten station og venter på, at mor skal med toget til Kolding. Min mormor har som altid beholdt sit forklæde på.

Julekalender-foto, 8. december

2006-12-07T12:38:00.001+01:00

Dette billede er jeg ret glad for. Det viser min far, der står og sorterer løg eller lignende. Han var et stort havemenneske, og vi havde en stor og flot køkkenhave, hvilket også var nødvendigt til at brødføde vores store familie.

Julekalender-foto, 7. december

2006-12-07T12:34:00.000+01:00

I dag har jeg igen valgt et billede fra mine forældres liv. Dette billede er taget i haven i Rye skole. Min mor sidder til venstre, derpå min far og min storesøster. Til højre tror jeg, det er min faster Anna, der er på besøg.

Julekalender-foto, 6. december

2006-12-06T13:14:00.000+01:00

Min mor var ude at tjene i en del år, før hun uddannede sig til sygeplejerske. På dette billede ses hun sammen med andre tjenestepiger. Det ser ud til, at de har skullet varte op ved en middag. Min mor var ellers barnepige, så hun har bare været medhjælper her. Hun står helt ude til højre.

Julekalender-foto, 5. december

2006-12-05T12:02:00.000+01:00

Billedet i dag er fra min mors side af slægten. Det er min morfar Marinus Nielsen, der er ude at grave tørv sammen med sine to svogre Otto og Peter. Jeg tror det er morfar forrest til venstre. Tidspunktet er omkring 1. verdenskrig.

Julekalender-foto, 4. december

2006-12-04T11:46:00.000+01:00

Billedet her er min farmor (Dorthea Skov), der stolt viser sin plante frem. Billedet er taget ved Klinting skole omkring 1925. Det er et dejligt billede, hun ser så ung og glad ud.

Julekalender-foto, 3. december

2006-12-03T12:33:00.000+01:00

Jeg har så mange dejlige billeder af mine forældre, at det er svært at vælge ud. Billedet i dag er min far, der går tur med min storesøster ved Klinting skole i 1953. De er på besøg hos mine bedsteforældre, og hunden er ikke den samme som på billedet den 1. december. Dette er mine bedsteforældres collie.

Julekalender-foto, 2. december

2006-12-02T12:02:00.000+01:00

Billedet i dag er taget i Rye skole af min far - hans skygge ses på billedet. Det er min mor, der hænger vasketøj op. Billedet er taget i slutningen af 1950'erne før skolegården blev asfalteret.

Julekalender-foto, 1. december

2006-12-01T16:56:00.000+01:00

En af mine idéer med denne blog har været at komme med lidt andre vinkler på min slægtsforskning. Derfor har jeg besluttet at lave en foto-julekalender. Det er begrænset hvormange fotos, der er plads til på min hjemmeside, så nu får jeg mulighed for at vise flere af mine fotos. Jeg vil særligt vise fotos fra dagligdagen.

Hver dag indtil den 24. december vil jeg bringe et billede fra mit eget eller mine aners liv.

I dag den 1. december starter jeg med et billede af mig selv. Jeg ses her i "badebassinet" i haven i Rye skole med vores collie og min dukke Lise. Jeg har været godt 3 år, min lillebrors barnevogn står i baggrunden.

1. december

2006-12-01T11:18:00.000+01:00

Juletiden er over os, og vi kan se frem til en hyggelig måned. Jeg har, som sidste år, julepyntet min hjemmeside. Klik indenfor og se min mormors opkrifter på julesmåkager.

Julemanden samt grafikken på min hjemmeside har jeg fundet hos J's Magic, der har nogle fine og sjove billeder.

Smykke i arv

2006-11-28T13:02:00.000+01:00

Her i starten af oktober måned, viste jeg nogle billeder af min oldemor Ottobine Mouridsen Søndergaard (11) (se indlægget i bloggen). På billedet havde hun en broche på, som min faster har arvet. Her er billeder af min oldemor og min faster med brochen:

Mine forældre

2006-11-22T22:16:00.000+01:00

Jeg har nu fået lagt beskrivelse ud på min hjemmeside vedrørende mine forældre Hans Jakob Bak og Mary Charlotte Nielsen. Jeg har først nu fået spurgt mine søskende, om de synes, det er OK - og det synes de. Jeg synes, man bør spørge pårørende, når det er slægt så tæt på. Selvom mine søskende selv kun er nævnt ved navn, er det jo deres forældre, det drejer sig om.

Træer som symbol på slægten

2006-11-17T10:33:00.000+01:00

Man anvender tit et træ som symbol i slægtsforskning. Både som symbol for aner og for efterslægt - og nogle gange for begge med anerne i træets rødder og efterslægten i trætoppen.

Jeg synes, det er et smukt symbol og bruger tit et træfoto som baggrund på min skærm. Særligt er jeg glad for Ian Brittons træer hos Freefoto.com.

Her til morgen prøvede jeg så lige at warholize (se mit indlæg fra i går) et af mine egne træfotos. Se et af resultaterne:

Aner á la Andy Warhol

2006-11-16T22:07:00.000+01:00

Lidt sjov har man da lov at ha'!

Her kan I se mine oldeforældre Mikkel Pedersen Bak og Else Marie Knudsen præsenteret, som Andy Warhol ville have gjort det:

Flot ikke? Du kan selv prøve på John Watsons Warholizer.

Jeg prøvede også lige med min morfar Marinus Christian Nielsen:

Udenlandske weblogs om slægtsforskning

2006-11-06T15:48:00.000+01:00

Jeg følger med i en række udenlanske weblogs vedrørende slægtsforskning. Bl.a. følger jeg med i The Genealogue. Chris Dunham der står for The Genealogue har nu lavet en oversigt over mere end 240 genealogi-weblogs - Genealogy Blog Finder. Dér kan man nok finde nogle interessante blogs at følge med i!

Grundtvigianisme

2006-11-03T14:48:00.000+01:00

Min mand og jeg var i går aftes i Helsingør Domkirke for at høre et foredrag om Grundtvig arrangeret af Helsingør Aftenskole. Foredraget, der blev holdt af Lars Thorkild Bjørn, var både spændende og underholdende, og det blev ledsaget af lysbilleder og sang.

Grundtvig (1783-1872) var en mand med mange interesser. Han interesserede sig for nordisk mytologi og historie. Han satte den menneskelige frihed i centrum både i kirken og samfundet. Han engagerede sig i politik og skrev en mængde om alle sin interessefelter.

Han satte sig op imod datidens rationalistiske præster, der var præget af tidens fornuftsfilosofi, og som mente, at præsterne skulle være forbilleder og opdrage på menigheden. Grundtvig derimod satte menighedens fællesskab omkring dåb og nadver i centrum. Han skrev et utal af salmer, hvoraf mange af dem synges i dag. Nogle af de kendteste er: Dejlig er den himmel blå, Det er så dejligt at følges ad, Vær velkommen herrens år og Nu falmer skoven trindt om land. En af mine favoritter er Det kimer nu. I det første vers ses det tydeligt hvor god en salmedigter, han var:

Det kimer nu til julefest
det kimer for den høje gæst
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred

Han var også en mand, der stod ved sine meninger. Han havde på grund af sin opposition til det daværende præsteskab svært ved at få et embede. Han virkede derfor som bl.a. lærer og forfatter. Senere får han stilling som kapellan hos sin gamle far i Udby og senere i Vor Frelsers kirke. Endelig får han et embede i Vartov.

Grundtvig har betydet meget for den danske kirke og skole samt for vores demokrati. Han var også medvirkende til at de danske menigheder i mange danske sogne splittedes i to retninger – grundtvigianerne og de indre missionske.

Således i Gjellerup sogn, hvor Herning-Gjellerup Valgmenighed, blev dannet i 1904 på grund af stridigheder med Indre Mission. I starten anvendte både grundtvigianerne og de indre missionske Gjellerup kirke, men i 1924 fik valgmenigheden bygget deres egen kirke.

I Gjellerup kirke blev min far døbt i 1919 af den daværende grundtvigianske valgmenighedspræst Enevold Terkelsen. Han havde tidligere været præst i Sinding og Ørre 1892-1900, hvor min farfar Martin J. Mikkelsen Bak voksede op. Farfar kom senere på Silkeborg Seminarium. Seminariet var på dette tidspunkt ledet af P.J.M. Vinther, og blev gennem ham det seminarium, der stærkest var præget af den grundtvigske bevægelse.

Naturligt sluttede min farfar og farmor sig til den grundtvigske valgmenighed i Gjellerup, da min farfar var lærer på Hammerum skole.

Martin Luther og reformationen

2006-10-31T11:05:00.000+01:00

På denne dag i 1517 slog Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og satte dermed gang i en proces, der senere skulle føre til reformationen af den katolske kirke. Se en lille video om dette på This day in history, der produceres af History channel.

I Danmark arbejdede Christian den 3. målrettet på at reformere den danske kirke efter at have vundet Grevens fejde og derefter sat sig på den danske trone i august måned 1536. Allerede i oktober måned samme år afholdtes en herredag med alle stænder. Her fremlagde Kongen et klageskrift mod de danske biskopper, hvor bl.a. ansvaret for borgerkrigen blev lagt over på dem, idet de havde virket for en udsættelse af kongevalget. Der vedtoges en reces, der indeholdt følgende bestemmelser:

Biskopperne skal afsættes og der indsættes superattendenter

Bispegodset skal lægges under kronen og sjælemessegods kan gives tilbage til giveren

Den tredjedel af tienden som biskopperne har modtaget tidligere skal nu tilfalde Kongen medens andre afgifter bortfalder

Kongen overtager biskoppernes patronatsret (retten til at udnævne præster), medens adelen kan beholde sin

Klostre og domkapitler kan bestå indtil videre

Forholdene for det sociale arbejde og sygehusene skal omordnes og tiggeriet reguleres

Det er med denne reces, at Reformationen, efter traditionen, indføres i Danmark. Selve processen var dog en længere affære, hvor kongen og hans rådgivere efterhånden planlagde omlægningen af den danske kirke og det danske samfund.

Slægtsprogram

2006-10-26T17:04:00.000+02:00

Lige nu er jeg optaget af, at jeg har skiftet slægtsprogram. Jeg har i mange år brugt Brothers Keeper men er nu gået over til Legacy. Jeg har været tilfreds med Brothers Keeper. Det er et godt program og nemt at bruge. Jeg synes ikke, jeg har haft behov for at bruge det til at administrere kilder og billeder, så det har kun været til at holde rede på data og kildehenvisninger, og det har det været fint til. Nu synes jeg så alligevel, at tiden var inde til at prøve et andet program.

Valget faldt på Legacy efter at have nærlæst muligheder og anmeldelser vedrørende dette og andre programmer. Konverteringen fra Brothers Keeper gik ikke helt som ønsket - men da jeg alligevel skal til at starte op med at bruge Legacy til at håndtere kilder, gør det ikke så meget.

Jeg kan godt lide de mange muligheder i Legacy for selv at tilrettelægge output, men det undrer mig så alligevel, at der er nogen forhold, man ikke kan ændre på. Ligesom jeg egentlig godt i Brothers Keeper kunne lide at alle begivenheder blev noteret samme sted, så man selv kunne rykke op og ned på dem, det kan man ikke i Legacy.

Nå, det er i hvert tilfælde spændende, og jeg glæder mig til at bruge faciliteterne i Legacy.

Udskrivning fra hjemmeside

2006-10-13T12:25:00.000+02:00

Jeg har på det sidste arbejdet med at lave udskriftsvenlige sider til anebeskrivelserne på min hjemmeside.

De er nu parat. Alle anebeskrivelser kan nu udskrives som pdf-filer. I øverste højre hjørne er der nu en lille printer, man kan klikke på. Se mere under: Vejledning.

Derudover har jeg lavet en oversigt med en anetavle og de anebeskrivelser, som jeg indtil nu har lavet, for hver af mine 4 bedsteforældre. Det er gjort for at de, som er i slægt med mig, lettere kan få et overblik over og udskrive beskrivelser fra den slægtsgren, de selv tilhører. Se mere under: Download.

I forbindelse med arbejdet har jeg tilrettet en række anebeskrivelser samt tilføjet et par nye. Se mere under: Opdateringer.

Kort som kilde

2006-10-06T13:26:00.000+02:00

Jeg har lige her i dag modtaget bogen Kort som kilde, skrevet af Peter Korsgaard. Det er en rigtig spændende bog, der ikke alene viser en lang række danske kort og men som også indeholder information om deres tilblivelsesforhold, samt hvordan man stiller sig kritisk overfor kort anvendt som kildemateriale. Den bog skal nok blive konsulteret en del!

Jeg er glad for kort som illustration på min hjemmeside - eksempelvis kan jeg illustrere, hvor tæt to ægtefolk har boet ved på hinanden i barndommen.

Det ærger mig dog ret meget, at danske offentligt producerede kort ikke stilles gratis til rådighed til brug i formidlingsøjemed for privatpersoner. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor noget statlig information gratis kan anvendes og andet ikke!

Fotos af oldemor Ottobine

2006-10-04T17:53:00.000+02:00

En af grundene til at jeg opsøger slægtninge, som her på min Herning-tur, er at jeg vil udveksle oplysninger om slægtsfotos.

Før jeg tog til Herning havde jeg opdaget, at et billede fra min farfars og farmors album, måske forestillede min farmors mor. Min oldemor Ottobine Mouritsen Søndergård døde i barselseng, og vi har altid troet, at det billede, som jeg bruger til at illustrere min beskrivelse af hende på min hjemmeside, er det eneste, vi har af hende.

Jeg viste min faster det billede, jeg havde mistanke til var Ottobine - og hun var enig. Hun kunne endda underbygge sin formodning, idet det halssmykke, Ottobine bærer på begge billeder, er et min faster arvede efter sin mor. Hun fortalte, at hun netop gerne ville arve det smykke, da hun havde en formodning om, at det var en af de eneste ting, min farmor arvede fra sin mor.

Nu mangler jeg så bare at bevise, at oldemor rent faktisk har været i København - hvor billedet til højre er taget! (Det er Ottobine til venstre).

Farmors konfirmation - 100 år i dag!

2006-09-30T19:51:00.000+02:00

I dag er det nøjagtig 100 år siden, at min farmor Dorthea Skov blev konfirmeret i Sinding kirke. Hun fik ved denne lejlighed dette telegram fra sin onkel Poul og tante Inger, der boede i Sinding Mølle, hvor Dorthea var vokset op.

Herning-tur, 5. dag

2006-09-30T19:28:00.000+02:00

I går var det sidste dag på min tur til Herning. Jeg besøgte slægtninge på Merrildgård, hvor min tipoldefar Knud Madsen Merrild blev født i 1821. Både hans far og mor var ligeledes født i Merrild på hver sin gård.

Jeg blev utroligt godt modtaget og fik ovenikøbet lov til at låne et fotoalbum. Jeg vil skanne billederne hurtigt og få albummet returneret forsvarligt.

Den sidste tids møder med slægtninge fra forskellige grene har givet mig lidt mod på at få samlet billeder og oplysninger om efterslægt både på min mors og min fars side.

Herning-tur, 4. dag

2006-09-28T10:12:00.000+02:00

I dag har jeg tænkt mig at tilbringe hele dagen på Lokalhistorisk Arkiv i Herning, så der bliver heller ikke tid til at blogge i aften. Jeg tænker bl.a., at jeg skal se på nogle ejendomshandler og måske gå videre med Herning Folkeblad.

Herning-tur, 3. dag

2006-09-27T21:32:00.000+02:00

I dag har jeg været på besøg hos min mors kusine. Det var ret hyggeligt, vi talte om vores fælles slægt, og hun lovede at sende mig nogle efterslægstoplysninger. Jeg fik også lov til at fotografere nogle dokumenter fra mine oldeforældre Hans Peter Nielsen og Charlotte Høeberg, bl.a. denne vaccinationsattest:

Herning-tur, 2. dag

2006-09-27T20:29:00.000+02:00

I går var 2. dag af min Herning-tur. Jeg var sammen med min faster hele dagen, så jeg fik ikke blogget om aftenen.

Vi lagde ud med at besøge Herning Museum, hvor vi så min tip-oldefar Jens Christian Skovs regnskabsbøger. Bøgerne omfattede både hans tid som butiksindehaver i Ringsted og hans tid i Sinding sogn som møller og producent af strikvarer. Det var sjovt at se, hvem han havde handlet med - det kunne være interessant at analysere materialet grundigere.

Derefter kørte vi rundt i omegnen og sluttede af med at spise hos min kusine og se på billeder.

Herning-tur, 1. dag

2006-09-25T21:28:00.000+02:00

Jeg er taget på en tur til Herning og omegn - bl.a. for at besøge slægtninge.

I dag startede jeg på Lokalhistorisk Arkiv på Herning Bibliotek. Her fandt jeg nogle spor efter min tip-oldefar Knud Madsen Merrild.

Som jeg anfører i beskrivelsen af ham på min hjemmeside, døde han efter et fald fra et læs tørv. Jeg fandt hans dødsannonce og en lille notits om ulykken i Herning Folkeblad.

Jeg fandt også hans underskrift i Ørre sogneråds forhandlingsprotokol:

Senere på dagen besøgte jeg Sinding-Ørre Sognearkiv og fik en hyggelig snak. På turen "hjem" til mit bed & breakfast tog jeg dette billede af den gamle stenkiste (stenbro) ved Nybro Mølle.

Slægtsforskning og IT

2006-09-08T13:03:00.000+02:00

Jeg har tilføjet nogle links i højre spalte til tre andre danskere, som også har en slægtsblog (jeg har ikke umiddelbart kunnet finde flere aktive). Det er nogle fine blogs/hjemmesider, de har, og de lægger et stort arbejde i dem.

Min blog bruger jeg dels til at fortælle, hvad jeg er igang med - men også til strøtanker. Min hjemmeside er mere fast opbygget. Med den forsøger jeg at give mine slægtninge et overblik over deres egen slægtsgren og et indblik i deres aners historie.

Om denne kombination er en god idé vil afsløre sig efterhånden - foreløbig holder jeg fast ved den.

Det kan være lidt svært, synes jeg, både at arbejde med slægtsforskningen og med at informere om det via hjemmeside og blog. Jeg har dog et stort behov for at "give lidt tilbage" til mine slægtninge for al den hjælp, de har ydet mig igennem årene. Jeg kan stadig undre mig over hvor hjælpsomme og imødekomne, folk er - dejligt!

Mine Merrild-aner

2006-09-07T11:41:00.000+02:00

Jeg har lavet en ny beskrivelse af mine tip-2-oldeforældre Mads Nielsen (36) og Ane Margrethe Christensdatter (37) fra Merrild i Vildbjerg sogn. De blev født kort før år 1800 på hver sin gård i Merrild, der på dette tidspunkt kun bestod af Vester og Øster Merrild. De fik 6 sønner, hvis efterslægt er beskrevet i bogen: "Merrild Slægtens Grene".

De blev døbt, konfirmeret, viet og begravet i Vildbjerg kirke.

Dette billede af den gamle Vildbjerg kirke er anvendt med tilladelse fra Viborg Stift.

Mine aner fra Sandgård i Ørre sogn

2006-09-03T16:58:00.000+02:00

Jeg har lagt oplysninger om mine tip-2-oldeforældre Lars Larsen(38) og Ellen Christensdatter(39) ud på min hjemmeside.

De boede på Sandgård i Ørre sogn nord for Herning. Se Sandgårds beliggenhed på dette kort fra Findvej.dk.

Her har mine aner boet i ca. 150 år - og måske længere :-) Mine aners tilknytning til gården slutter med Lars og Ellens død i 1860. Sandgård ligger i Ørre by og har ifølge bogen "Ørre sogn" af Konrad Understrup navn fra nogle sammenføgne sandbanker ved gården. Den lå ellers godt i hedelandskabet med Storåen lige i nærheden.

PC repareret

2006-08-29T21:13:00.000+02:00

Så er vores PC kommet tilbage fra reparation - og hermed er min hjemmeside oppe at køre igen.

Nedbrud - igen igen!

2006-08-23T13:39:00.000+02:00

Nu er min hjemmeside nede igen, måske er det strømforsyningen, som er gået denne gang - ærgerligt! Nå, vi må se at få den repareret.

Jeg har den sidste tid tænkt en del over, hvordan jeg skal gå videre med slægtsforskningen og hjemmesiden. Jeg havner altid i den grøft, at jeg gerne vil beskæftige mig med alle mine slægtsgrene, det er jo spændende det hele, men det kan ikke lade sig gøre! Jeg tror jeg tager en mellemvej denne gang - laver lidt på hjemmesiden og ser nøjere på én gren. Det bliver nok mine Ærø-aner, jeg går videre med.

Her i sidste weekend var vi med mine søskende og deres familier på familieweekend. Det er altid gevaldigt hyggeligt, og denne gang var vi mødt op næsten alle sammen. Vi var 20 i alt.

Øv - min hjemmeside har været nede igen!

2006-08-04T17:29:00.000+02:00

Som jeg tidligere har nævnt, hoster jeg selv min hjemmeside. Desværre skete der en fejl på serveren første dag, vi tog på ferie. Hjemmesiden har derfor været nede siden 21. juli - mange undskyldninger!

Det er måske ikke så hensigtsmæssigt at hoste den selv, men det er rart, når man skal oploade nye data.

Mine aners fødesteder

2006-07-15T18:12:00.000+02:00

Jeg har lagt den topografiske oversigt på min hjemmeside om, således at den udgår fra et klikbart kort, der leder videre til amtsinddelte oversigter over mine aners fødesteder. Se de nye kort og oversigter.

Status over min slægtsforskning

2006-07-12T11:30:00.000+02:00

Når jeg fortæller, at jeg interesserer mig for slægtsforskning - så er det hyppigste spørgsmål: "hvor langt er du nået tilbage". Det kan jeg selvsagt ikke svare nøjagtigt på - der er jo mange grene. Jeg plejer at sige omkring starten af 1700-tallet.

Nu har jeg lavet en statistik over, hvormange aner jeg har fundet i generationerne fra mine oldeforældre til mine tip-5-oldeforældre. De manglende aner i de ældste generationer fordeler sig dog ret forskelligt på slægtsgrenene.

Mit navn

2006-07-11T11:21:00.000+02:00

I forbindelse med min dåbsdag forleden har jeg tænkt lidt over mit navn.

Mit efternavn stammer fra Bakgården, som ligger i Sinding sogn nord for Herning. Noget af det første, der optog mig som slægtsforsker var at afdække slægten på Bakgården. Jeg er glad for at kende historien bag mit navn, og jeg har beholdt det, da jeg blev gift.

Mit fornavn har jeg altid opfattet som et gammelt dansk navn. Måske p.g.a. sangen "Lisbet! Lisbet! O hvor er Du sød og net!" fra vaudevillen af Johanne Louise Heiberg "En søndag på Amager" - en sang som ofte til min irritation er blevet sunget for mig som barn.

Som barn ville jeg hellere have heddet Elisabeth - jeg synes, det var mere specielt. Nu har jeg imidlertid set lidt på navnestatistik og fundet ud af at det ikke er korrekt. Lisbeth er faktisk mere sjældent anvendt end Elisabeth. I bogen "Danske fornavne" af Birte Hjorth Pedersen og Lis Weise har navnet Lisbeth ikke været blandt de 10 mest populære navne de sidste 150 år opregnet pr. tiår og heller ikke blandt de 41 mest populære navne i perioden som helhed.

I Danmarks Statistiks navnestatistik kan man bl.a. sammenligne to navne, og hvis jeg sammenligner Elisabeth og Lisbeth ser det således ud:

Når jeg tænker mig om, så har jeg heller aldrig kendt ret mange, der hed Lisbeth. Stor var min overraskelse i gymnasiet - vi var 3, som hed Lisbeth i samme klasse!

På Danmarks Statistiks navnestatistik kan man også slå hele navne op. Jeg kan se at, vi er 10 i Danmark, som hedder Lisbeth Bak.

I databasen Danskernes navne fra Københavns Universitet, kan man få uddybet navnestatistik. Jeg kan således ved at slå op på mit fornavn se, at det ser ud til at have været mest populært i Østjylland og det gælder også for mit efternavn. Mit fornavn var mest populært i København i tiden 1950-1959. Det giver måske mening, mine forældre flyttede fra København til Vestsjælland året før, jeg blev født i 1957 - så de kan have været påvirket af den københavnske tendens :-)

Dåbsdag

2006-07-07T14:27:00.000+02:00

I dag er det 49 år siden, at jeg blev døbt. Det skete i Gørlev kirke af præsten Kai Larsen. Det var min mor, der bar mig, og mine faddere var min moster og hendes mand.

Der blev holdt fest for mig derhjemme, og det var en dejlig sommerdag. Jeg har checket det i den vejrbog, jeg nævnte i går, og der stod forholdsvis varm, så det er rigtigt nok. Middagen bestod af kylling og derefter danske jordbær med fløde. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg selv husker. Det er min mor, der har fortalt mig det.
Jeg har ikke noget billede af mig i dåbskjole, hvilket nok skyldes det omtalte gode sommervejr, men jeg har et dejligt billede af min mor, der sidder med mig i vores have.

Pyha - sikken en varme!

2006-07-06T16:16:00.000+02:00

Nogle vil sikkert sige "dejligt varmt", men for mig er det lige i overkanten. Jeg har faktisk siddet inde i perioder de sidste dage og ryddet op i mine slægtsmapper - og det er jo meget rart.

Jeg sad i dag og tænkte tilbage på min barndoms somre. Når det er sådan moderat varmt med lidt skyer og en lille vind, så føler jeg, at det er rigtigt dansk sommervejr. Jeg tænkte, om det var en erindring fra min barndom. Jeg slog derfor op i bogen "Dansk vejr i 100 år - i tekst og billeder". Jeg så på somrene fra 1961 til 1969 - fra jeg var 4 til 12 år, og det så ud som følger:

1961: JUNI forholdsvis varm, JULI kold, AUGUST temmelig kold
1962: JUNI forholdsvis kold, JULI meget kold, AUGUST meget kold og regnrig
1963: JUNI og JULI - , AUGUST usædvanlig regnrig, temmelig varm og solfattig
1964: JUNI regnrig, JULI solfattig og temmelig kold, AUGUST temmelig kold
1965: JUNI - , JULI usædvanlig kold, regnrig, AUGUST temmelig kold
1966: JUNI temmelig varm, JULI - , AUGUST temmelig regnrig
1967: JUNI - , JULI forholdsvis varm, AUGUST -
1968: JUNI temmelig varm, solrig og regnrig, JULI temmelig regnrig, AUGUST temmelig varm
1969: JUNI forholdsvis varm og temmelig solrig, JULI temmelig varm, AUGUST varm og solrig

Alt i alt må jeg vel sige, at der tegner sig et billede af nogle "almindelige danske somre" - og det er jo også således, jeg husker dem. Nogle vil måske sige, at vejret har været dårligt en del år - men jeg husker åbenbart de gode dage.

Jge tænkte også på, hvilke meget varme somre, jeg kan huske. Jeg kan huske 1976 da jeg blev student, og 1988 hvor jeg havde barselsorlov med min mellemste datter - hun var ikke så glad for varmen.

Jeg slog også dem op:
1976: JUNI tør og temmelig solrig, JULI varm, tør og solrig, AUGUST temmelig varm, meget tør og solrig
1988: MAJ temmelig varm og solrig, JUNI temmelig varm, JULI forholsvis varm og solfattig, AUGUST temmelig solfattig

Det var altså korrrekt med 1976, og jeg kan da også huske nogle store brande i Vestsjælland, hvor jeg boede. I 1988 lå sommeren tidligt, men det kan også passe, da jeg jo havde orlov, og min datter er født sidst i marts, og var altså ret lille i maj og juni.

Det kan anbefales at kigge i bogen, der er skrevet af Stig Rosenørn og Karsten Lindhardt. Den omhandler perioden 1891 til 1998.

Problemer på min hjemmeside

2006-06-29T21:24:00.000+02:00

Vi har de sidste par dage haft problemer med den server, min hjemmeside ligger på. Det har derfor ikke været muligt at komme ind på den.

Flere kilder på nettet

2006-06-27T20:51:00.000+02:00

Forleden nævnte jeg fotos af gravsten, som slægts- og lokalhistorikere lægger på nettet. Her for nylig fandt jeg på Maj-Britt og Per Agerbæk Sørensens hjemmeside både et foto af min oldefar Albert Clausens gravsten men også indførslen i Gesten kirkebog:

Alberts død og begravelse som ses øverst på siden. Det er Alberts 2. hustru Marie, som er nævnt på stenen.

Kilder på nettet

2006-06-25T19:58:00.000+02:00

Når jeg taler med folk, som ikke selv forsker i deres slægt, så lyder det tit: "Jamen i dag kan man vel finde det hele på nettet". Tydeligvis ved disse folk ikke, at kilder før i tiden blev ført i hånden med gotisk skrift.

Der er dog faktisk de seneste år lagt en del kilder ud på nettet - både i form af scanninger og fotograferinger af originale kilder og billeder men også kilder, der er transskriberet og lagt ind i databaser.

Arbejdet bliver dels udført af de nationale og lokale arkiver, men også af en del lokal- og slægtshistorikere, som har gjort et stort arbejde til glæde for os andre.

Nogle af de hjemmesider, jeg anvender mest er:
Dansk demografisk database
Arkivalier online
Danske billeder
Kirkebilleder
hammerum-herred.dk
Erik Brejls hjemmeside
Virgo

Noget af det sidste er fotografier af gravsten. Jeg har været på rigtig mange kirkegårde rundt omkring, men det er ikke altid, jeg har været rundt at se på gravsten - bl.a. fordi jeg ikke har regnet med at finde nogen.

Her for nylig har jeg på Leif Sepstrups hjemmeside fundet mine oldeforældre Knud Madsen Merrild og Ane Marie Larsdatters gravsten på Ørre kirkegård. Det er spændende, da jeg aldrig har set dem før.

Opdatering af hjemmeside-layout

2006-06-03T21:13:00.000+02:00

Jeg har valgt at opdatere mit hjemmeside-layout. Dels ville jeg gerne have nogle mere klare farver, og dels ville jeg gerne lave en farvemarkering i titelbjælken for hver af mine bedsteforældres aner i stedet som nu for hver af mine forældre. Se resultatet på min hjemmeside.

Jeg har også lagt oplysninger ud om mine tip-2-oldeforældre fra Ærø:
Albreth Clausen (56) og Sophia Cicilia Christiansdatter (57)
Erich Hansen Christensen (58) og Anna Pedersdatter (59)

Ærø-tur, tredje dag den 9. april

2006-05-16T17:02:00.000+02:00

Den sidste dag, vi var på Ærø var vejret blæsende og regnfuldt - men vi havde planlagt at se nærmere på de sogne, min slægt stammer fra. Vi kørte derfor vestpå og besøgte som det første Søbygård.

Herefter tog vi en lille rundtur, hvor jeg fotograferede Bregninge og Søby kirker. Her ses et billede af Søby kirke, hvor min oldefar er døbt.

Vi fandt også huset, som min tip-oldemor havde boet i. Jeg har tidligere fået et billede af huset fra min mormors fætter, men der var lavet en del om på det siden da. Se billedet på min hjemmeside.

Ved 14-tiden tog vi færgen - denne gang fra Ærøskøbing til Svendborg. Her tager vi afsked med Ærø og regnen:

Store Bededagsaften

2006-05-11T16:03:00.000+02:00

Du kan også selv lave en avis hos Fodey.com.

Ærø-tur, anden dag den 8. april

2006-05-10T17:21:00.000+02:00

Min ærøske slægt stammer fra det vestlige Ærø - fra sognene Søby, Bregninge og Tranderup.

Da min oldefar Albert Clausen blev født i 1860, var man lige begyndt tørlægningen af Gråsten nor, som tidligere havde delt Ærø i to. Det ses på dette kort fra 1844:

Kortet her er et udsnit af Danmarkskort fra 1844 lavet af John Arrowsmith, venligst stillet til rådighed af David Rumsey Map Collection

Vi ville rundt på øen for at fotografere nogle af kirkerne, men vejret tegnede ikke helt fint, så vi anvendte fortrinsvis lørdagen til at se nærmere på byerne Ærøskøbing og Marstal, som er meget charmerende.

Vi nåede dog lige forbi Tranderup kirke:

Om eftermiddagen fik jeg kontakt til min mormors fætters datter. Hun og hendes mand var så venlige at invitere os på en kop te om aftenen, og det blev et rigtigt hyggeligt besøg. Til min overraskelse viste det sig, at der var et billede af min oldemor i deres fotoalbum. Min oldefar havde været gift to gange - første gang med min oldemor. De blev gift på Als, hvor hun var født.

Jeg har tidligere kun set ét foto af min oldemor, og det var en stor glæde at se hende som yngre.

Ærø-tur, første dag den 7. april

2006-05-07T17:05:00.000+02:00

Som tidligere nævnt ville jeg vende tilbage med en beskrivelse af min mands og min tur til Ærø den 7. til 9. april.

Det er min oldefar Albert Clausen og hans slægt, som stammer herfra. Jeg har kun én gang tidligere været på Ærø. Det var omkring 1980 sammen med min mor. Dengang besøgte vi min mormors fætter Alfred og hans kone. Det var en dejlig tur, og min mor og jeg fik for første gang set billeder af min tipoldemor Mette Marie Eriksen og hendes anden mand (som også var hendes første mands bror).

Vi sejlede fra Rudkøbing til Marstal den 7. april og ankommer her på billedet til Marstal:

Det var henunder aften, og da vi ikke lige kunne finde et spisested, som havde åbent i Marstal (det var tydeligvis før turistsæsonen), kørte vi til Ærøskøbing, hvor vi fandt en hyggelig restaurant. På vej dertil kunne vi nyde det dejlige landskab herunder, som er et kik udover Kragnæs hoved og Ommel - ude i horisonten ses Langeland.

4. maj

2006-05-04T18:37:00.000+02:00

I dag er det min mands fødselsdag. Hans mor fortalte, at hun efter hans fødsel stod og kikkede ud af vinduet på fødeklinikken ved søerne i København og så alle lysene i vinduerne. Hun var norsk og kendte ikke skikken men syntes næsten, at de lyste for hende og hendes lille søn. En sød historie!

Jeg husker i dag tilbage på min barndom, hvor vi altid havde lys i vinduerne i dag. Den skik har jeg mere eller mindre videreført selv.

Se mere om 4. maj hos Historie-online - eller hør befrielsesbudskabet hos Frihedsmuseet.

Et spøjst kort øjeblik!

2006-05-04T18:30:00.000+02:00

Jeg fik denne lille "historie" fra en af mine kolleger i dag.

I nat kl. 3 sekunder og 2 minutter over 1 er lidt specielt tidspunkt. Et øjeblik de fleste af vores forgængere aldrig så magen til, og et som kun få af vores efterkommere vil opleve.

Vi skriver nemlig: 01:02:03 04/05/06 - den eneste gang i tusind år vi kan skrive sådan :-)

Påskehilsen

2006-04-11T17:35:00.000+02:00

Min mand og jeg har været en weekendtur på Ærø, bl.a. for at besøge "slægtens steder" - mere om det senere!

Vi fik at vide derovre, at man stadig holder påsketraditionerne i hævd - læs om det på Ærø Turistbureaus hjemmeside. Eller læs mere om, hvorfor vi holder påske på Wikipedia eller om danske påskeskikke hos Historie-online.

Barnedåb på Ærø i 1763

2006-04-05T15:44:00.000+02:00

Jeg har de sidste dage set på min oldefar Albert Clausens slægt fra Ærø. Her fandt jeg min tip3-oldefar Peder Hansens fødsel 1763 i kirkebogen for Bregninge og Søby sogne.

Kortet her er et udsnit af Danmarkskort fra 1861 lavet af Alexander Johnston, venligst stillet til rådighed af David Rumsey Map Collection

En barnedåb skulle efter Danske lov af 1683 ske senest 8 dage efter fødslen. På dette tidspunkt kunne moderen ikke deltage i den kirkelige handling, da hun først måtte indfinde sig i kirken 6 uger efter fødslen. Dette var en arv fra den katolske tid, hvor moderen blev anset som uren efter en fødsel. Hun skulle derfor belæres (introduceres) af præsten, inden hun igen måtte komme til gudstjeneste. Barnet blev derfor ved dåben båret af en gudmor, som ofte var en slægtning.

Stor var min overraskelse, da jeg ved Peders fødsel så, at gudmoren var en gudfar! Det er jeg aldrig før stødt på. Det kunne ikke være en fejlskrivning, der stod nemlig, at han var ungkarl! Ved en brors fødsel 3 år senere optrådte også en gudfar.

En forklaring på dette fandt jeg i bogen: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Af J.R. Hüberts fra 1834.

Her stod s. 268:
Den gamle Skik, at Mænd holde Børn over Daaben sees ikke saa sjeldent her, som denne Skik vel øves endel mere i hertugdømmerne, end i Danmark.

Gudfaren kan i øvrigt, efter navnet at dømme, have været hans farbror - det må jeg se, om jeg senere kan eftervise.

Aprilsnar

2006-04-02T15:09:00.000+02:00

I går var det min fødselsdag - 1. april. Det er en dag, som mange husker, og det er jo rart. Ofte spøger de om aprilsnar, og når min mor fortalte om min fødsel, så indgik det også i fortællingen.

Da jeg blev født, var 1. april også første skoledag. Min far var lærer, og var derfor på skolen. Min mor ringede til inspektørens kone, og bad hende sende ham hjem. Det var jo lidt upraktisk den første dag i det nye skoleår, så hun spøgte med, om det skulle være en aprilsnar. Han fik dog lov til at tage hjem og overværede min fødsel, som gik nemt, og det var en dejlig oplevelse for ham.

Da jeg var barn, vidste jeg, at Bismarck var født samme dag. Det var jeg ikke så begejstret for. Jeg skulle dengang have kendt til de mange andre, som også var født den dag - herunder eksempelvis komponisterne Rachmaninov og Haydn, forfatterne Milan Kundera og Henrik Cavling, psykologen Maslow, cykelrytteren Frank Høj og instruktøren Regnar Grasten. Fremfor alt er jeg glad for, at min store helt den japanske skuespiller Toshiro Mifune er født samme dag.

Rigtig mange begivenheder er sket på min fødselsdag. Her er et meget lille udsnit:

1340: "Den kullede greve" bliver dræbt og dermed ender den holstenske besættelse af Danmark
1851: det første danske frimærke udstedes
1857: øresundstolden ophæves
1916: metersystemet indføres som officielt målesystem i Danmark
1924 Hilter idømmes 5 års fængsel for deltagelse i mislykket statskup
1925: Danmarks Radio oprettes
1939: Den spanske Borgerkrig afsluttes
1948: Færøerne opnår selvstyre
1949: Republikken Irland oprettes
1957: det år jeg blev født, blev folkepensionen indført
1991: Warzawapagten opløses
2001: Milosevic anholdes

Om mig selv

2006-03-13T12:56:00.000+01:00

Da denne blog er et personligt udtryk for, hvad jeg har lyst til at bringe på banen, synes jeg, det er naturligt lige at sige et par ord om mig selv og mit forhold til slægtsforskning.

Jeg er 48 år og har interesseret mig for slægtsforskning i halvdelen af mit liv. Jeg tror, jeg tidligt fik interesse for, hvordan folk levede tilbage i tiden, men det mere systematiske arbejde gik igang, efter at jeg havde fundet en anetavle, min far havde liggende i sine gemmer.

Jeg tog et begynderkursus, da jeg var omkring 24 år. På den tid var slægtsforskning ikke en almindelig beskæftigelse blandt så unge mennesker. Det har ændret sig en del siden!

Her ses et uskarpt billede af mig taget her i dag med vores web-cam!

Jeg kan læse gotisk håndskrift - men kun til husbehov, derfor kaster jeg mig ikke ud i omfattende kilder såsom skifter eller ejendomsarkivalier, det gemmer jeg foreløbig til senere. Jeg har således mest brugt de centrale kilder: kirkebøger og folketællinger. Udover kilder har jeg anvendt litteratur, kort og billeder til at få en fornemmelse for mine forfædres liv.

En introduktion til slægtsforskning kan ses på hjemmesiden På sporet af slægten, som er lavet af Landsarkivet for Sjælland i samarbejde med Danmarks Radio.

Kvindernes internationale kampdag

2006-03-08T14:53:00.000+01:00

8. marts – Kvindernes internationale kampdag! I 1910 bestemtes det på en international socialistisk kvindekongres, at der skulle afholdes en international kampdag. Allerede året efter blev der holdt en i Danmark, hvor de danske kvinder agiterede for valgret for kvinder til Rigsdagen. Efter at valgretten til kvinder gik igennem i 1915, tog arrangørerne andre temaer op.

Læs mere om dagen på Historie online og på Kvinfos temaside om 8. marts.

1910/20-erne var den tid, hvor mine bedsteforældre blev gift og stiftede familie. Det kunne have været sjovt at have kendt deres holdning til kvindernes valgret og stilling i samfundet. Sjovt nok kan jeg give et lille indblik i min farfar Martin Baks holdning til netop kvindernes valgret. Det kan jeg, fordi han i sin seminarietid 1909-1913 på Silkeborg Seminarium skrev en stil om emnet!

I den giver han udtryk for sin positive indstilling til valgret og valgbarhed – endog mener han, at det politiske klima og de emner, der diskuteres, kan drage nytte af kvindernes viden og måde at kommunikere på. Han mener dog, at det kan blive svært for kvinderne at orientere sig i de politiske holdninger, idet de naturligvis er bundet til hjemmet.

Han mener også, at kun kvinder, der ikke har et hjem og en familie at passe, bør tage imod valg til de politiske forsamlinger. Se dette udsnit af hans stil:

Det var altså et helt aktuelt emne, han skrev om. Hans egen hustru, min farmor Dorthea Skov, levede op til hans forventninger. Hun var en stilfærdig kvinde, der passede hus og familie, som de fleste kvinder på den tid.

Lidt anderledes formede livet sig for min mormor Ane Cecilie Clausen. I perioden 1914 til 1918 under 1. verdenskrig var min morfar Marinus Nielsen indkaldt flere gange for at bevogte grænsen til Tyskland, der på den tid gik ved Kongeåen. Min mormor måtte passe bedriften derhjemme.

Allerede i 1928 døde min morfar, og min mormor var herefter eneforsørger for sine tre piger.

Velkommen

2006-03-01T13:42:00.000+01:00

Velkommen til min nye blog. Her vil jeg fortælle om arbejdet med min slægtsforskning og min hjemmeside.

En blog (forkortelse for: weblog) er en hjemmeside med korte indlæg (poster), der opdateres jævnligt. Det er en slags dagbog på nettet. Du kan læse mere om blogs på Wikipedia.

Jeg vil bruge min blog til at berette om udviklingen på min hjemmeside og i min slægtsforskning men også om overvejelser eller tanker, jeg gør mig i arbejdet hermed.

Min blog er ikke placeret på samme server som min hjemmeside, og den har sig egen adresse på internettet. For at komme tilbage til hjemmesiden må linket i højre spalte anvendes.

Indlæggene i bloggen kan læses via en nyhedslæser som f.eks. Bloglines. Du kan læse mere om det på Wikipedia.