
Vi fik at vide derovre, at man stadig holder påsketraditionerne i hævd - læs om det på Ærø Turistbureaus hjemmeside. Eller læs mere om, hvorfor vi holder påske på Wikipedia eller om danske påskeskikke hos Historie-online.
Min blog beskæftiger sig med udviklingen i min slægtsforskning samt andre forhold, jeg interesserer mig for i forbindelse hermed. Den er udgivet på en anden platform end min hjemmeside for større fleksibilitet.
Kortet her er et udsnit af Danmarkskort fra 1861 lavet af Alexander Johnston, venligst stillet til rådighed af David Rumsey Map Collection
En barnedåb skulle efter Danske lov af 1683 ske senest 8 dage efter fødslen. På dette tidspunkt kunne moderen ikke deltage i den kirkelige handling, da hun først måtte indfinde sig i kirken 6 uger efter fødslen. Dette var en arv fra den katolske tid, hvor moderen blev anset som uren efter en fødsel. Hun skulle derfor belæres (introduceres) af præsten, inden hun igen måtte komme til gudstjeneste. Barnet blev derfor ved dåben båret af en gudmor, som ofte var en slægtning.
Stor var min overraskelse, da jeg ved Peders fødsel så, at gudmoren var en gudfar! Det er jeg aldrig før stødt på. Det kunne ikke være en fejlskrivning, der stod nemlig, at han var ungkarl! Ved en brors fødsel 3 år senere optrådte også en gudfar.
En forklaring på dette fandt jeg i bogen: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Af J.R. Hüberts fra 1834.
Her stod s. 268:
Den gamle Skik, at Mænd holde Børn over Daaben sees ikke saa sjeldent her, som denne Skik vel øves endel mere i hertugdømmerne, end i Danmark.
Gudfaren kan i øvrigt, efter navnet at dømme, have været hans farbror - det må jeg se, om jeg senere kan eftervise.