Min mand og jeg har været en weekendtur på Ærø, bl.a. for at besøge "slægtens steder" - mere om det senere!
Kortet her er et udsnit af Danmarkskort fra 1861 lavet af Alexander Johnston, venligst stillet til rådighed af David Rumsey Map Collection
En barnedåb skulle efter Danske lov af 1683 ske senest 8 dage efter fødslen. På dette tidspunkt kunne moderen ikke deltage i den kirkelige handling, da hun først måtte indfinde sig i kirken 6 uger efter fødslen. Dette var en arv fra den katolske tid, hvor moderen blev anset som uren efter en fødsel. Hun skulle derfor belæres (introduceres) af præsten, inden hun igen måtte komme til gudstjeneste. Barnet blev derfor ved dåben båret af en gudmor, som ofte var en slægtning.
Stor var min overraskelse, da jeg ved Peders fødsel så, at gudmoren var en gudfar! Det er jeg aldrig før stødt på. Det kunne ikke være en fejlskrivning, der stod nemlig, at han var ungkarl! Ved en brors fødsel 3 år senere optrådte også en gudfar.
En forklaring på dette fandt jeg i bogen: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Af J.R. Hüberts fra 1834.
Her stod s. 268:
Den gamle Skik, at Mænd holde Børn over Daaben sees ikke saa sjeldent her, som denne Skik vel øves endel mere i hertugdømmerne, end i Danmark.
Gudfaren kan i øvrigt, efter navnet at dømme, have været hans farbror - det må jeg se, om jeg senere kan eftervise.
I går var det min fødselsdag - 1. april. Det er en dag, som mange husker, og det er jo rart. Ofte spøger de om aprilsnar, og når min mor fortalte om min fødsel, så indgik det også i fortællingen.
